Paradentose

Derfor opstår paradentose

Tandsygdommen paradentose er en betændelsestilstand, der opstår på grund af bakterier. Det starter ofte som en tandkødsbetændelse, hvorefter bakterierne begynder at nedbryde knoglevævet i kæbeknoglen, hvilket kan gøre tænderne løse. Disse bakterier fremkommer på grund af belægninger på tænderne, hvilket opstår grundet dårlig tandhygiejne, hvor tænderne ikke rengøres dagligt. Hos Tandlæge Vibeke Andersen kan du blive behandlet for paradentose. Du kan læse mere her.

 

Sådan behandles det:

For at behandle paradentose udføres først en undersøgelse af samtlige tænder for at vurdere sygdomstilstanden. Derefter orienterer vi dig om dine muligheder for behandling, hvorefter vi udvikler en behandlingsplan. Du vil først og fremmest få en dybdegående tandrensning, hvor både bløde, hårde og farvede belægninger på kliniske kroner fjernes. Derudover fjernes tandsten også. På den måde sørger vi for at fjerne de bakterier, der er skyld i paradentosen. Der kan også være behov for en tandrodsrensning, hvor vi foretager en afglatning af rodoverfladen i tandkødslommen. Efterfølgende vil du opleve et stramt sundt tandkød omkring den enkelte tand.

 

Undgå paradentose

For at undgå at udvikle paradentose bør du sørge for at opretholde en god og sund mundhygiejne. Dette indebærer, at du børster tænder som anbefalet to gange dagligt. Paradentose kan udvikles i højere grad hos rygere, diabetikere, personer med knogleskørhed og nedsat immunforsvar. Også ældre mennesker er i risiko for at udvikle sygdommen. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på hygiejnen omkring dine tænder. Kontakt os gerne på 59 43 08 85 for at høre mere, hvis du er i tvivl om noget.